Almen undervisning

Vi tilbyder dig undervisning i dansk og matematik på det niveau, du befinder dig. Du vælger selv om du vil detage, men hvis du har meldt dig til, skal du følge undervisningen.

Undervisningen er tilrettelagt efter dit niveau og behov og foregår som specialundervisning. Du deltager på et hold bestående af 5-6 elever, 2 gange 1-1½ timer ugentligt i hvert fag. Du har stor indflydelse, og dine evner, interesser og behov afgør hvad du arbejder med. Fra tid til anden arbejder holdet med den samme opgave, så vi kan diskutere eller arbejde i grupper.

I dansk vil du komme til at arbejde med læsetræning, tekstforståelse, tekstyper, skriftlig og mundtlig formulering, stavetræning og sproget som kilde til kommunikation og oplevelser.

Hvis du har lyst til og brug for at arbejde mere med et fag, kan du aftale med faglæreren og almenlæreren at arbejde mere med opgaverne på værkstedet eller derhjemme.

Egå Produktionshøjskole deltager i år 2010 og 2011 i Produktionsskoleprojektet, som er et læseprojekt i samarbejde med Taleinstituttet i Ålborg. Projektet giver mulighed for læsetest, afdækning og evt. udlevering af It-rygsæk. Se mere her  

 

                                        

 

 

 

Egå Produktionshøjskole  |  Øster Kringelvej 32   |  DK-8250 Egå  |  Telefon: 86 22 82 22  |  Fax: 86 22 83 53  |